I testiklen
Produktionen af sædceller sker i de sæddannende rør i mandens testikler. Sædcellen dannes via flere celledelinger fra en stamcelle. Undervejs mister den flere af de egenskaber, som kendetegner kroppens almindelige celler. Den kan eksempelvis ikke reparere DNA. DNA’et skal derfor pakkes meget tæt.
På den forreste del af hovedet får sædcellen en hætte med enzymer. Enzymerne skal senere bruges, når sædcellen skal trænge ind i ægget.
Det tager 72 dage fra den første deling af stamcellen til en sædcelle er færdig. Sædcellen er endnu ikke i stand til at svømme, men flyder med lidt væske over i bitestiklen.
I bitestiklen
I de næste par uger opholder sædcellen sig i bitestiklen. Her modnes den og opnår evnen til at svømme.
Svømning kræver energi. Hvis sædcellens DNA ikke er robust, kan produktionen af energi beskadige det, mens sædcellen er i bitestiklen. Varigheden af opholdet i bitestiklen afhænger af hvor hyppigt manden har sædudtømning.
Under samlejet
Ved et samleje afsættes der cirka 3 ml sæd i skeden. Sæden består af sædcellerne og væske fra mandens kønskirtler. Væsken tilfører næringsstoffer og aktiverer sædcellerne.
Hos mænd med normal sædkvalitet, er der mere end 20 millioner sædceller per ml. I alt indeholder sæden typisk 60 til 100 millioner sædceller. Langt den største del tabes dog umiddelbart efter samlejet med sekret fra skeden. Hvis manden har et lavt antal sædceller, kan det være et stort problem. Der bliver simpelthen for få sædceller, som når ind i livmoderen og kan forsætte den videre rejse.
I livmoderen
Da en stor del af sæden tabes, er det kun cirka 100.000 sædceller, som når ind i livmoderen. På den videre rejse går mange af de mindre levedygtige sædceller tabt i livmodersekretet eller fanges livmoderens slimhindefolder. De sædceller, som ikke er normale eller gode til at svømme, klarer ikke den lange rejse.
Det er kun cirka 1000 sædceller, når frem til den første del af æggelederen. Hvis kvinden ikke har ægløsning, tager sædcellerne en pause her. De sætter sig fast på slimhinden og venter på ægløsningen. Den maksimale tid de kan vente her er 2 til 3 dage. Den lange svømmetur har være anstrengende, og mange sædcellerne dør i løbet af ventetiden.
Befrugtningen
Med ægløsningen sker der ændringer i både hormoner og temperatur hos kvinden. Dette aktiverer sædcellerne til at foretage den sidste kraftanstrengelse. Det er kun cirka 100 sædceller, som rent faktisk når frem til ægget. Hos manden med dårlig sædkvalitet, er der måske ingen sædceller, som når hertil.
For at befrugte det, skal sædcellerne først forbi de mange celler, som omgiver ægget. En sædcelle kan trænge gennem æggets skal (zona) ved at frigive enzymerne fra hætten forrest på hovedet. Hvis sædcellen er god til at frigive enzymerne sker befrugtningen lettere. Sædcellen skal samtidig være i stand til at slå kraftigt med halen, da den ellers ikke kan trænge igennem zonaen.
Når befrugtningen er gennemført, laver ægget en kemisk barriere, så der ikke er andre sædceller, som kan trænge ind.
Efter befrugtningen
Når befrugtningen er gennemført, smelter sædcellens kerne sammen med æggets kerne. Celledelingen begynder automatisk, og det befrugtede æg bevæger sig i løbet af de næste par dage ned i livmoderen, hvor det skal sætte sig fast.
Det er IKKE en hindring for befrugtningen, hvis sædcellens DNA er beskadiget. Skaderne på DNA’et har først betydning EFTER befrugtningen er gennemført.
Den lange svømmetur, ventetiden i æggelederen og den anstrengende befrugtning stiller store krav til sædcellens produktion af energi. Det er helt normalt, at der opstår nogle få skader på sædcellens DNA – dem reparerer ægget hurtigt og effektivt.
Men hvis sædcellens DNA er skrøbeligt er det dog en helt anden sag. Den store produktion af energi i sædcellen betyder, at der sker mange og mere omfattende skade på DNA’et. Særligt skader, hvor DNA’et er knækket over i fragmenter, kan ikke repareres af ægget.
Starten til en lille ny baby ender langt fra altid godt. Skaderne på sædcellens DNA kan betyde, at ægget ikke er levedygtigt. Derfor sætter ikke sig fast i livmoderen. I nogle tilfælde opnås en positiv graviditetstest, men det ender alligevel med en spontan abort. Cirka halvdelen af de spontane aborter skyldes beskadigelse af sædcellens DNA.
