Når ægget ikke sætter sig fast

Når det befrugtede ægget ikke sætter sig fast i livmoderen (implantationen fejler) giver det anledning til forundring:
Befrugtningen er gennemført og den første udvikling af embryonet er gået fint. Hvorfor ender det så alligevel galt?

Kvinden føler ofte, at det er hende, som ikke kan holde på de befrugtede æg. Forklaringen skal dog ofte findes hos manden.

Årsager hos kvinden

I forbindelse med reagensglasbefrugtning og mikroinsemination er det naturligvis kun de bedste befrugtede æg, som lægges op i livmoderen. Selvom udviklingen af de befrugtede æg i laboratoriet er fin, udelukker det dog ikke at ægget kan gå til grunde efter oplægningen.

En af de hyppige årsager er, at der er kromosomfejl på ægget (aneuploidi). Ægget er derfor ikke levedygtigt. Problemet ses mere hyppigt med stigende alder hos kvinden. Hos nogle fertilitetsklinikker i udlandet testes antallet af kromosomer i de befrugtede æg rutinemæssigt, når kvinden er over 35 år.

Årsager hos manden

Den hyppigste årsag hos manden er, at sædcellens DNA er skrøbeligt. Uanset om befrugtningen gennemføres ved IVF eller ICSI-behandling er der risiko for, at DNA’et beskadiges (fragmenterer). Skaderne på DNA’et bliver repareret af ægget efter befrugtningen, men ændringer i DNA-koden (mutationer) kan være fatale for det befrugtede æg. Det er sjældent at dette ses i laboratoriet. Det hyppigste resultat er at ægget ikke sætter sig fast, eller at der senere opstår en spontan abort.

Hos nogle mænd kan årsagen være sperm aneuploidi, hvor sædcellens antal af kromosomer ikke er korrekt. Dette ses dog meget sjældent og i reglen i kun hvis manden har meget lav sædkvalitet.

Uanset kvindens alder bør manden altid undersøges grundigt, når resultatet af IVF eller ICSI skuffer. En SDI®-test kan afklare problemet.