Høj DFI og TESA
Når manden har en høj DFI, er udtagelse af sædceller med TESA en god idé. Da sædcellerne ikke er bevægelige i testiklen, sikrer TESA-teknikken nemlig, at de ikke har mulighed for at beskadige det skrøbelige DNA.
Sædceller udhentet ved TESA har nedsat bevægelse. Den efterfølgende befrugtning foretages derfor ved ICSI-behandling. Flere videnskabelige artikler har vist, at denne fremgangsmetode kan være meget succesfuld, når manden har en høj DFI.
TESA-proceduren
TESA er en forholdsvis simpel teknik, som kan udføres under lokalbedøvelse. Indgrebet tager 15 til 30 minutter. Efter lokalbedøvelsen føres en kanyle ind i testiklen og væske med sædceller suges ud.
TESA er et væsentlig mindre indgreb end andre metoder til udhentning af sædceller fra testiklen (TESE og mTESE). Risikoen for komplikationer er derfor også mindre.