Hvad får I, når I køber en SDI®-test?

Resultatet af SDI®-testen kan benyttes til at forbedre mandens fertilitet. Samtidig kan testen pege på den mest optimale fertilitetsbehandling. Jeres graviditetschancer øges derfor markant.

SDI®-testen koster 2.500 kr. og omfatter:

 

  • SDI®-testen.
  • Svar på testen – sendes sikkert til dig med PIN-kodebeskyttet besked.
  • Hvis fertiliteten er nedsat: Spørgeskemaundersøgelse, så årsagerne kan påvises.
  • Detaljeret personlig anbefaling mht. forbedring af din fertilitet (baseret på dit spørgeskema).
  • Rådgivning af jer mht. hvad resultatet af testen betyder for jeres fertilitetsbehandling.
  • Evt. forsendelse af sædprøven, hvis I ikke bor i Københavnsområdet.

Aflevering af sædprøven og svar på testen

Hvis I bor i Københavnsområdet, er det let for jer at aflevere sædprøven direkte til SPZ Lab. I får svar på testen indenfor en til to dage.

Hvis I bor i provinsen, kan vi sende jer en transport beholder med PostNord. Sædprøven kan så laves i hjemmet og nedfryses i beholderen. Beholderen sendes retur med PostNord. Forsendelse af beholder er inkluderet i prisen. Når prøven skal sendes, får I svar indenfor 1 uge.

Spørgeskema og personlig anbefaling
Når SDI®-testen viser, at fertiliteten er nedsat, ledsages svaret af et spørgeskema. For at du kan få en detaljeret, personlig anbefaling til at forbedre din fertilitet, skal du udfylde spørgeskemaet og sende det retur til os med SEND SIKKERT (se nederst på www.spzlab.dk).

Vi sender en detaljeret anbefaling til dig indenfor 3 dage.

Rådgivning af jer

Svaret på SDI®-testen kan ofte give anledning til spørgsmål. Skriv til os, hvis I har behov for et telefonmøde eller møde hos os. Rådgivning af jer er inkluderet i prisen.

Opfølgende SDI®-test
Forbedring af fertiliteten tager cirka 3 måneder. Det er den tid, som det tager at producere nye sædceller. Hos cirka 10 % af parrene oplever vi, at de opnår graviditet spontant, når mandens fertilitet forbedres.

Selv om mandens fertilitet forbedres, er det ikke sikkert, at I opnår graviditet spontant indenfor 3-4 måneder. Det kan blandt andet skyldes, at der også er andre faktorer, som reducerer fertiliteten – eksempelvis hos kvinden.
Hvis I ikke er blandt de par, hvor graviditeten opstår spontant, kan det være en god ide at få foretaget en opfølgende SDI®-test. Testen kan vise hvor meget fertiliteten er forbedret. Resultatet af den opfølgende test kan I benytte til at vælge den mest optimale type af fertilitetsbehandling. Den opfølgende SDI®-test koster 1.250 kr. Husk at skrive ’Opfølgende SDI®-test’, når I bestiller og betaler for denne test.