Hormonbehandling og udtagning af æg
Ved ICSI-behandling er proceduren den samme som ved IVF.
Befrugtningen
ICSI-behandlingen adskiller sig fra IVF med hensyn til befrugtningsmetoden i laboratoriet. I stedet for at tilsætte 100.000 sædceller til hvert æg, foretages der ved ICSI en injektion af en enkelt sædcelle direkte i ægget.
Dyrkning og oplægning af æg
Proceduren er identisk med IVF-behandling.
Når ægget ikke sætter sig fast
Den store fordel ved ICSI-behandlingen er, at befrugtningen kan gennemføres uanset om sædcellen ikke er god til at slå med halen eller frigive enzymerne i hætten (akrosomet) forrest på sædcellehovedet.
ICSI-behandling gør det muligt at hjælpe mænd med stærkt nedsat sædkvalitet. Generelt er graviditetschancen ved ICSI-behandlingen dog ikke væsentlig højere end ved traditionel IVF-behandling.
Hvis sædcellerne har skrøbeligt DNA, er ICSI-behandlingen umiddelbart også en optimal løsning. Da sædcellen placeres direkte i ægget, har den ikke det store behov for at producere energi og kan derfor undgå at beskadige det skrøbelige DNA.
Forskningsresultater viser, at graviditetschancen ved ICSI-behandling er højere end ved IVF-behandling, når sædcellernes DNA er skrøbeligt.
Hos cirka hver 4. mand har DNA’et i sædcellerne høj skrøbelighed. Derfor bliver det beskadiget allerede, når sædcellen opnår evnen til at svømme i bitestiklen. Helt nye forskningsresultater viser, at disse mænd har en markant reduktion i graviditetschancen ved ICSI-behandling.