SDI®-test

SDI er forkortelsen for Sperm DNA Integrity. SDI®-testen undersøger om sædcellernes DNA er robust eller skrøbeligt.

SPZ Lab udfører testen med en omfattende kvalitetskontrol. Testen har derfor en meget høj præcision. Den høje præcision gør det muligt at påvise små ændringer i DNA’ets skrøbelighed. Derfor er der også en tydelig sammenhæng imellem resultatet af SDI®-testen og mandens fertilitet.

Testen foretages på avanceret udstyr (flowcytometer), som gør det muligt at analysere flere tusinde sædceller per måling.

DFI

Resultatet af SDI®-testen beskrives med en DFI-værdi. DFI er forkortelsen for DNA Fragility Index. Tallet varierer fra 0 til 100. En lav DFI betyder, at DNA’et er robust. Jo højere DFI er, jo mere skrøbeligt er sædcellernes DNA, og desto lavere er fertiliteten.

DFIDNA-skrøbelighedFertilitetAndel af barnløse par
Under 15Lav (=robust DNA)Ikke påvirketCirka 50 %
15 til 25ØgetNedsatCirka 25 %
Over 25HøjStærkt nedsatCirka 25 %

Sædkvalitet og DFI

Det er en hyppig misforståelse, at mandens fertilitet er normal, hvis sædkvaliteten er normal. Det er ikke korrekt.
Halvdelen af de mænd, som har normal sædkvalitet, har samtidig en DFI over 15. Hvis der kun udføres en almindelig test af sædkvalitet, overses den nedsatte fertilitet.

Tests af sædcellernes DNA
Der findes flere forskellige tests til at undersøge sædcellernes DNA.

Til og med 2011 benyttede SPZ Lab metoden Sperm Chromatin Structure Assay (SCSA®). Ud fra denne metode har vi udviklet SDI®-testen, som har en væsentlig højere præcision.

I udlandet tilbyder forskellige laboratorier metoderne SCSA®, TUNEL eller Comet. Vær opmærksom på at fortolkningerne af og variation i resultaterne for disse tests er forskellige. Disse resultater kan derfor ikke kan sammenlignes med SDI®-testen.