Livsstil og fertilitet
Nedsat frugtbarhed er en folkesygdom med en hyppighed, der overstiger en række sygdomme som blandt andet diabetes, hjerte-kar-sygdomme og kræft. Dette blev slået fast i en rapport fra Vidensråd for Forebyggelse i 2017.
Livsstilen spiller en rolle ved forebyggelse af disse sygdomme og en indsats overfor KRAM-faktorerne er også vigtig for at opretholde normal fertilitet.
KRAM står for Kost, Rygning, Alkohol og Motion.
Kost
For kosten er udgangspunktet de 10 kostråd fra Fødevarestyrelsen (Se de 10 kostråd her). Det gælder om at spise varieret, spise mere frugt og mange grøntsager, spise mere fisk, vælge magert kød og kødpålæg samt spise mindre mættet fedt. Herudover bør du spise fuldkornsprodukter. Vælg de magre mejeriprodukter, spis mindre sukker og mindre salt. Endelig bør du drikke vand som erstatning for de sukkersøde læskedrikke.
Et studium fra Rigshospitalet i 2010 viste, at de mænd, som drikker mere end 1 liter sodavand dagligt, har øget risiko for nedsat sædkvalitet. Et andet studium fra Århus Universitet i 2012 dokumenterede, at indtagelse af 1 liter sodavand dagligt fører til insulinresistens, som er et forstadium til diabetes type 2. Et internationalt studium fra 2016 viste, at der er en direkte sammenhæng imellem insulinresistens og øget DNA-skrøbelighed i sædcellerne. For at forbedre mandens fertilitet er det med andre ord vigtigt at erstatte de sukker søde drikke med vand (Se artikel fra Sundhed Plus).
Kræftens Bekæmpelse anbefaler at der maksimalt bør spises 500 gram rødt og forarbejdet kød om ugen (Se anbefaling om kød). En højere indtagelse kød øger risikoen for kræft. Der er ikke helt klarhed over baggrunden for dette, men jern, nitrit eller stegemutagener i kød, som har fået lidt for lang tid på grillen, nævnes som muligheder. Kød fra fjerkræ og fisk ser ikke ud til at have samme effekt og kan derfor erstatte det røde kød. Anbefalingerne fra Kræftens Bekæmpelse er vigtige, da kræft i kroppens celler starter med samme type af DNA-beskadigelse, som øger DNA-skrøbeligheden i sædcellerne.
Rygning
Der er en lang række videnskabelige studier, som viser at rygning er skadelig for mandens fertilitet. Der er imidlertid store individuelle forskelle og fertiliteten hos nogle mænd er ikke påvirket af rygning. Når mandens rygning påvirker sædcellernes DNA kan det have betydning for barnets sundhed (Se artikel fra Sundhed Plus).
Alkohol
Sundhedsstyrelsens anbefaling er, at manden maksimalt drikker 14 genstande om ugen (Se anbefaling fra Sundhedsstyrelsen). Øl indeholder en del sukker i form af maltose og belaster derfor sukkerstofskiftet på samme måde som indtagelse af sodavand og øger risikoen for udvikling af diabetes type 2. Det kan derfor være en god idé at skifte en øl ud med et glas vin.
Motion
Sundhedsstyrelsens anbefaling til voksne er, at der dagligt dyrkes fysisk aktivitet i mindst 30 minutter om dagen (Se anbefaling om motion). Den fysiske aktivitet skal hovedsagelig være konditionstræning med moderat intensitet. Det har længe været kendt, at motion har en positiv effekt på mandens sædkvalitet og fertilitet. Helt ny forskning viser, at konditionstræning øger mængden af de enzymer, som kroppens celler benytter til at reparere skader på DNA’et (Se artikel fra Sundhed Plus). Denne effekt opnås, bare konditionstræningen er af moderat intensitet (Se artikel). Overdreven intensiv og langvarig motion bør undgås. Det kan føre til en moderat kronisk betændelsestilstand, der har en skadelig effekt på DNA.
Individuelle forskelle
Der er ikke to mænd, som påvirkes ens af livsstilen. Det kan skyldes forskelle i DNA’ets følsomhed, som kaldes epigenetik. Der kan også være andre årsager end livsstil, som spiller ind. Det kan eksempelvis være korrekt forsyning med D-vitamin, som har betydning for cellernes evne til at reparere DNA’et. Det er sjældent, at to forskellige personer er påvirket af præcis de samme faktorer. Det er en anden forklaring på de individuelle forskelle. Beskadigelse af DNA’et er således mere sandsynlig hos en ryger, som samtidig har mangel på D-vitamin.
Vegetar og veganer
De seneste år er det blevet mere populært at spise vegetarisk, være veganer eller spise stenalderkost. Disse forskellige typer af kost rummer alle udfordringer, da variationen i fødeemner bliver mindre. Jo flere fødevarer, der udelukkes fra kosten, desto højere er risikoen for ikke at få næringsstoffer nok (Se liste fra Sundhed.dk her).
Kød, æg og mælkeprodukter er rige på proteiner samt en række vitaminer og mineraler, som kan være svære at få nok af fra andre fødevarer. Fisk er eneste kilde til de langkædede Omega-3 fedtsyrer. Samtidig er fisk rige på D-vitamin og Selen.
Hos vegetarer kan det være en udfordring at få nok B12-vitamin (cobalamin), B2-vitamin (riboflavin) og D-vitamin samt mineralerne jern, zink og calcium. Hvis du er vegetar, kræver det, at du er opmærksom på at få nok af disse næringsstoffer. Det er generelt ikke et problem at få nok proteiner som vegetar og det kan have sin fordel at spise vegetarisk. Den store mængde af grøntsager, frugt og fuldkorn fylder godt i maven og giver en god mæthed, der beskytter imod at få indtaget for mange kalorier. Samtidig indeholder en god variation af frugt og grønt mange forskellige antioxidanter som supplement til vitaminer og mineraler. Vegetabilske kilder til fedt (nødder, olier og avocado) indeholder mere umættet fedt og kan erstatte det umættede fedt fra smør, rødt kød og kødprodukter.
