Spontan abort

Når der opstår en spontan abort, samler opmærksomheden i reglen sig om kvinden. Hvad er årsagen til, at hun ikke kan holde på graviditeten? Selv om mange af årsagerne til spontan abort skal findes hos kvinden, kan årsagen dog også ligge hos manden.

I Danmark er der cirka 20.000 spontane aborter hvert år. Nogle par oplever mere end tre på hinanden følgende spontane aborter. Dette betegnes som ’gentagne graviditetstab’.

Årsager hos kvinden

De klassiske årsager til spontan abort er forandringer hos fosteret, som ikke er forenelige med liv. Ofte er der tale om kromosomfejl. Hos kvinden er årsagerne blandt andet forandringer i livmoderen, blodstørkning eller en infektion under graviditeten. Desuden kan forstyrrelser i stofskiftet være en årsag til, at graviditeten tabes. I cirka 10 til 30 procent af de normale graviditeter udvikler moderen antistoffer mod den del af fosteret, som stammer fra faderen. Disse antistoffer mistænkes i nogle tilfælde for at spille en rolle for den spontane abort.

Et af de nye emner i forskningen indenfor spontan abort er en ændring af mikrofloraen i tarmen, skeden og livmoderslimhinden hos kvinden.

DNA-beskadigelse

Forskningen de seneste to årtier viser, at manden formentlig spiller en langt større rolle for spontane aborter end hidtil antaget. Analyser af store mængder af sundhedsdata viste, at stigende alder både kvinden og manden har betydning for risikoen for spontan abort. For kvinden er det kendt, at stigende alder giver en øget hyppighed af kromosomfejl i æggene. Hos manden ses der ikke en tilsvarende stigning i kromosomfejl i sædcellerne, men derimod ses der en øget DNA-skrøbelighed. Dette har betydning for antallet af nye mutationer (genfejl) hos fosteret, hvor man i dag ved, at over 90 % af disse kommer fra faderen. Hos en del af de aborterede fostre er de opståede mutationer ikke forenelige med liv.

Undersøgelse af årsagerne

Ved gentagne graviditetstab er kromosomfejl blandt de hyppigste årsager. Derfor er det tilrådeligt, at der udføres en undersøgelse af antallet af kromosomer hos både kvinden og manden. Denne test udelukker dog ikke, at kvinder med alderen kan have en øget hyppighed af kromosomfejl i æggene.

Betydningen af skrøbeligt DNA i sædcellerne førte til, at det Europæiske Fertilitetsselskab i 2017 anbefalede, at dette testes hos par, som har oplevet gentagne graviditetstab. Skrøbeligt DNA i sædcellerne vurderes til at have betydning for cirka 40 % af alle graviditetstab.