Ægdonation

Ved ægdonation befrugtes et æg fra en anden kvinde med mandens sæd. Efter befrugtning og inkubation lægges det op i kvindens livmoder.

Metoden benyttes, hvis kvinden har en genetisk sygdom, som parret ikke ønsker barnet får. Ægdonation benyttes også, når kvinden ikke kan producere æg af god kvalitet eller hvis disse udvikler sig ringe efter befrugtningen.

Ægdonation i Danmark

Ventetiden på ægdonation er bragt betydeligt ned, efter det blev muligt at betale kvinder for ægdonation. Tidligere tog mange par til udlandet på grund af de lange ventetider i Danmark.

Ægdonation i udlandet
Mange udenlandske klinikker har en høj standard og tilbyder ægdonation. Det gælder blandt andet klinikker i Spanien og Grækenland.
De par, som har behov for ægdonation, har ofte været igennem flere år med skuffende behandlinger.

Supplerende tests

Da ægdonation er en ret dyr behandling, stiller klinikkerne ofte krav til supplerende undersøgelser, inden en behandling kan påbegyndes. For mandens vedkommende stiller mange klinikker krav om, at der fortages en undersøgelse af antallet af kromosomer. Desuden anmodes der ofte om en kromosomundersøgelse af sædcellerne (sperm aneuploidi) og en test af DNA-skrøbeligheden.

SPZ Lab får foretaget analyser af sperm aneuploidi hos et tysk laboratorium og har hjulpet en del par med denne analyse. Det er dog yderst sjældent, at antallet af kromosomer i sædcellerne er forkert.
Med hensyn til test af DNA-skrøbeligheden forholder det sig helt anderledes. Hos de par, som henvises til ægdonation, har op imod 8 ud af 10 mænd problemer med DNA-skrøbeligheden. Hos halvdelen af disse mænd er problemet så udtalt, at der selv ved ICSI-behandling må forventes en reduceret graviditetschance. Selvom parret henvises til ægdonation af årsager, som formodes at ligge hos kvinden, er det sandsynligt, at den høje grad af DNA-skrøbelighed er den egentlige årsag til de mange skuffende behandlinger, parret har oplevet.