I SPZ Lab øges arbejdsglæden, når vi hjælper barnløse par og fertilitetsklinikker til succesfulde behandlingsforløb.

SPZ Labs vision er at hjælpe ufrivilligt barnløse par til et succesfuldt fertilitetsforløb. Større fokus på årsager hos manden kan bidrage til, at mange udsigtsløse fertilitetsbehandlinger kan undgås. For det enkelte par betyder det færre skuffelser og en kortere vej til ønskebarnet.

SPZ Lab tilbyder SDI®-testen (SDI = Sperm DNA Integrity) til barnløse par og fertilitetsklinikker. Testen er forskningsmæssigt veldokumenteret og undersøger om sædcellernes DNA er robust eller skrøbeligt. Skrøbeligt DNA i sædcellerne er en afgørende årsag og ses hos cirka hvert andet par, som har behov for fertilitetsbehandling. En almindelig test af sædkvalitet kan ikke afsløre dette problem.

Med SDI®-testen følger en detaljeret og personlig rådgivning om de mulige årsager til nedsat fertilitet hos manden. Når årsagerne påvises og behandles, kan manden i løbet af blot 3 måneder opnå en bedre fertilitet. Samtidig opnår han en bedre sundhed.

I SPZ Lab har vi stor interesse for mennesker og sundhed. Denne passion er drivkraften i vores arbejde.

Inden for de seneste 10 år er der kommet en lang række videnskabelige rapporter, som dokumenterer at flere sygdomme hos børn og unge skyldes nye ændringer i DNA’et (mutationer). Mere end 90 % af disse nye mutationer kommer fra faderen. For at forebygge sygdommene hos barnet, er det vigtigt, at faderens sundhed på undfangelsestidspunktet er så god som mulig.

Vi lægger derfor stor vægt på den personlige rådgivning af manden, da en bedre fertilitet samtidig betyder bedre sundhed hos både far og barn.