SDI-testen – en præcis måling af fertilitet

En almindelig undersøgelse af sædkvalitet fortæller om sædcellerenes antal, om de svømmer fint og ser normale ud. Den almindelige undersøgelse siger ikke noget om DNA-integriteten. Medmindre der samtidig udføres en SDI-test, overses dette vigtige problem hos cirka halvdelen af de barnløse par.

Hvad betyder sædcellernes DNA-integritet?

DNA’et i en sædcelle er normalt godt pakket og robust over for påvirkninger. Hos mange mænd er sædcellernes DNA imidlertid skrøbeligt. Det betyder, at DNA'et let kan gå i stykker. (Hvis DNA'et beskadiges, så det brydes op i mindre fragmenter, kaldes det for DNA-fragmentering.)

Når sædcellens DNA går i stykker, bliver resultatet en mislykket graviditet

Sædcellens DNA skal være intakt, når ægget befrugtes. Hvis DNA'et er gået i stykker, udvikler ægget ikke sig normalt. Enten sætter ægget sig ikke fast i livmoderen, eller det går til grunde efter kort tid. Derfor oplever I, at graviditeten udebliver. Der er desuden øget risiko for en spontan abort

DNA’ets integritet kan forbedres

Når DNA'et er skrøbeligt, er det vigtigt at finde og behandle de mulige årsager. Det betyder, at jeres chance for en succesfuld graviditet kan øges. Samtidig vil der formentlig også være en gavnlig effekt på mandens og barnets sundhed.

Martin Blomberg Jensen

Martin Blomberg Jensen, Dr. Med., læge, Afdeling for Vækst og Reproduktion, Rigshospitalet

SPZ Lab's grundige kvalitetskontrol er af stor betydning, når målet er at måle en forbedring af mandens fertilitet. Vores studier viser, at SDI-testen har en meget høj præcision.
Martin Blomberg Jensen

Et resultat af forskningen i fertilitet

SDI-testen er baseret på flere års forskning inden for DNA og fertilitet. I kan derfor benytte den nyeste viden til at opnå en højere graviditetschance.