SPZ Lab bekæmper ufrivillig barnløshed

Ufrivillig barnløshed er en folkesygdom, og cirka hvert 5. par ender med at søge hjælp til at få et barn.

Cirka 10 % af de børn der fødes i dag, er undfanget ved hjælp af fertilitetsbehandling.

Vi finder årsagerne

Årsagerne til nedsat fertilitet er meget varierende. I nogle tilfælde er der tale om genetiske udfordringer, mens andre par har behov for at forbedre livsstilen. De fleste par er unge, og opfatter ikke deres livsstil som en udfordring.

Men på længere sigt vil en stor andel af disse mænd og kvinder opleve, at de nu har fået en sygdom, som skyldes deres livsstil. Disse sygdomme kan eksempelvis være diabetes type 2, hjerte-kar-sygdomme eller kræft.

I SPZ Lab bekæmper vi ufrivillig barnløshed ved at behandle årsagerne.

SPZ Lab har fokus på manden

Vi har overvejende fokus på manden, hvor der er en meget tydelig sammenhæng imellem sundhed og fertilitet. Da manden hele tiden producerer nye sædceller, kan han i løbet af blot 3 måneder forbedre fertiliteten markant.

Forbedring af sundheden kan i nogle tilfælde betyde, at et par oplever spontan graviditet, som ender med fødsel af det ønskede barn.

International forskning tyder på, at dette også kan have en gavnlig effekt på barnets sundhed.

Vores fokus er fertilitet og sundhed, og vi lægger stor vægt på en god rådgivning af det enkelte par.

Passionen for og drivkraften til dette arbejde er de mange gode tilbagemeldinger, som vi løbende får fra par, som har haft gavn af vores hjælp.

På vejne af SPZ Lab Teamet

Preben Christensen
Direktør, PhD.