Manden har vigtig rolle i fertilitetsbehandling

Uanset hvor I er i jeres rejse mod at få ønskebarnet, så er det afgørende at have fokus på mandens fertilitet. De seneste 10 års forskning viser nemlig, at forklaringen oftest skal findes hos manden, når:

  • I ikke kan opnå graviditet på almindelig vis
  • Fertilitetsbehandling gang på gang skuffer
  • graviditeten ender med en spontan abort

SPZ Lab’s metode til forbedring af mandens fertilitet foregår i tre trin:

Forskning i sædkvalitet og
fertilitet siden 1992
Mere end
18.000 SDI®-tests
Personlig
rådgivning
100 %
fortrolighed

Trin 1: Få foretaget en SDI®-test

En almindelig undersøgelse af sædkvalitet er mangelfuld, da den ikke undersøger stabiliteten af sædcellernes DNA. Derfor er det nødvendigt at få udført en SDI®-test. (SDI står for Sperm DNA Integrity).

I kan selv købe denne test her på siden og behøver ikke en henvisning fra en læge eller fertilitetsklinik.

Ved at få foretaget denne test tidligt i jeres forløb, kan I undgå at spilde vigtig tid og samtidig undgå skuffende behandlinger.

Fokus på problemer hos manden fra start betyder, at jeres behandlingsforløb bliver mere effektivt og med færre skuffende behandlinger.

Trin 2: Resultat og spørgeskema

Når sædprøven afleveres direkte til SPZ Lab, får I som reglen resultatet den følgende dag. (Hvis prøven sendes i beholder med PostNord, analyserer og svarer vi i løbet af 3 dage fra modtagelse).

DFI under 15

Vores seneste statistik på mere end 14.000 tests viser, at 47,4 % af de undersøgte mænd havde en DFI-værdi under 15. Dette resultat viser, at DNA’et er robust og godt beskyttet mod beskadigelse. (DFI står for DNA Fragility Index).

DFI over 15

Hos 52,6% af de undersøgte mænd, var DFI over 15. Sædcellernes DNA er ustabilt/skrøbeligt, og mandens fertilitet er derfor nedsat. Samtidig øges risikoen for spontan abort.

Spørgeskema og vejledning

Når DFI er over 15, sender vi sammen med svaret en invitation til SPZ Lab’s spørgeskema. Det tager cirka 15 minutter at udfylde dette spørgeskema.

Ud fra informationen i spørgeskemaet udarbejder vi en personlig vejledning til hvad manden kan gøre for at forbedre fertiliteten. Vi sender vejledningen inden for én uge.

Med vejledningen kan manden tage action på at forbedre fertiliteten. Da det tager lidt under 3 måneder at lave nye sædceller helt fra bunden, kan fertiliteten forbedres hurtigt.

Trin 3: Opfølgende SDI®-test

For cirka 20 % af de par, hvor manden har udfyldt spørgeskemaet, er der ikke behov for en ny test. Graviditeten er nemlig opstået spontant.

Vores erfaring er, at mange af disse par faktisk har været igennem flere år med skuffende behandlinger. Læs de gode historier under Beretninger fra par.

Vores undersøgelse fra 2017 viser, at mændene i gennemsnit reducerer DFI med 8,4 procentpoint ved at følge disse 3 trin.

Hos 2 ud af 3 mænd var forbedringen på mere end 5 procentpoint. Denne forbedring kan være afgørende, hvis DFI eksempelvis var på 18 i den første test.

Hvis manden ikke opnår en DFI under 15, er der grund til at overveje, hvad forklaringen kan være?

Vi inviterer jer derfor til en samtale via Teams, så vi kan få et overblik over hvad manden har gjort og hvad der kan gøres yderligere. Vi ønsker at støtte jer i denne proces og er med hele vejen.